Valby Bibelcamping aflyses

Manglen på frivillige er grunden til, at der ikke bliver bibelcamping i Nordsjælland i år. 

I stedet for bibelcamping vil der være tre dage med sommermøder på Nordsjællands Efterskole. Foto: Privat

Bibelcampingen i Valby i Nordsjælland har i mange år været til stor glæde og inspiration for mange campister. Men i år har udvalget bag bibelcampingen valgt at aflyse bibelcampingen.

»Vi har set os nødsaget til at aflyse bibelcampingen, fordi vi mangler frivillige hænder,« fortæller Kai Lund fra bibelcampingudvalget.

Udvalget har gjort alt for at forhindre, at de måtte droppe bibelcampingen i år.

»Vi har undersøgt, om vi kunne finde nogle frivillige til at træde ind i udvalget, men det har vi ikke fundet. Vi er så få tilbage, at vi ikke kan magte opgaven med at stå for en hel bibelcamping.«

I stedet arrangerer udvalget tre dage med sommermøder på Nordsjællands Efterskole i uge 31.

»Det er en fattig erstatning for bibelcampingen, men vi gør det i et forsøg på ikke at lukke helt ned,« siger Kai Lund, der oplyser, at man kan se programmet for sommermøderne på valbybibelcamping.dk.

Samtidig er det meldt ud, at alle interesserede indbydes til et møde den 9. oktober om fremtiden for Valby Bibelcamping.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission skal prioritere ressourcerne
IM’s fremtidsværksted har været på tur i sommerlandet og spurgt bibelcampisterne om, hvilken retning Indre Mission skal bevæge sig i. …
Indsamlingen er tilbage på sporet
Efter en svag start på året er Indre Missions gavetal igen på ret kurs. Det kræver dog en stærk indsats, hvis året skal gå i nul, fastslår økonomichef…
To nye medlemmer af Indre Missions Hovedbestyrelse
Sognepræst Søren Jacobsen og musikkonsulent Bjarne Klitgaard træder ind i Indre Missions Hovedbestyrelse med forskellige roller og erfaringer, men med…

Annoncer